Man kan bruge en markørlyd eller et markørord til at fortælle hunden at YES, der gjorde du det rigtige og belønning er på vej.
For at skabe en forventning i hunden om at lyd/ ord = belønning, skal vi betinge lyden/ ordet ligesom vi i denne video betingede klikkeren.
Fremgangsmåden er helt den samme og det handler altså om at give hunden en belønning når den høre lyden/ ordet.
Man tager en håndfuld godbidder, og så går man ellers i gang med at sige sit markørord og belønne hunden med en godbid.
Til at starte med har ordet ikke en betydning for hunden. Men når man gentager mange gange nok, så vil hunden begynde at forbinde ordet med belønningen den får. På den måde kan vi skabe en forventning i hunden om, at når ordet siges, så kommer belønningen.

Ca. 14 sekunder inde i videoen ses, at hvalpen kigger væk og idet jeg siger mit markør ord (JA) drejer han hovedet og kigger på mig for at få belønning. Det viser at han forstår at markørlyd = belønning 👍