
Når du som ny hundeejer skal starte til hvalpetræning, spekulere du sikkert på hvad udstyr du skal medbringe.
Mange træningssteder vil du efter tilmelding modtage information om træningsopstart hvor der også er en liste over hvad du forventes at medbringe, men ellers kan du finde vejledning i blogindlægget her. Der vil være indsat eksempler på produkter som jeg anbefaler og som jeg sælger i min webshop glad-vovse.dk
Huskeliste:
- Halsbånd/ sele
- Line
- Godbidder
- Legetøj
- Praktisk tøj til dig selv
- Vandskål og vand til hunden
Halsbånd eller sele?
Mange bruger sele til deres hvalp til gåturene, da en sele, såfremt modellen er god og selen er tilpasset korrekt, aflaster hunden godt når/ hvis der skulle komme ryk i linen hvilket nemt kan ske med en glad hvalp som springer afsted.
Til træning vil jeg klart anbefale et halsbånd. Dels er det praktisk at hunden lærer at gå med halsbånd og dels er meget træning nemmere med hunden i halsbånd fremfor sele. Egentlig skal hundesnoren (halsbånd/ sele) sådan set bare bruges som sikkerhed men der kan også sagtens være træningsmetoder og situationer hvor man kan bruge linen som guide/ hjælp og her er det bare nemmere at linen sidder i et halsbånd.
Line – hundesnor
Det er vigtigt at vælge en “ren” line. Dvs. en line uden alle mulige spænder og ringe. Gerne en lidt let line så den ikke er for tung for hunden og det skal selvfølgelig være en line som ligger godt i din hånd. Linen skal være uden håndtag.
Linen skal kunne slippes og slæbes efter hunden uden at den kommer til at hænge fast i noget eller bliver ubehagelig for hunden at bevæge sig med.
Længden på linen er en smagssag og vil også afhænge af hvad træning man skal lave. Det er generelt en fordel med lidt længde på linen, så man kan give hunden lidt frihed og bevægemulighed specielt under leg (med dig). De mest populære liner er 2 eller 3 meter lange da det er længder som også er til at håndtere uden at man skal fumle alt for meget med dem.
Personligt bruger jeg stort set altid 3 meter eller 5 meter og til opstart vil jeg klart anbefale 3 meter.
Liner som har indvævet gummi ligger rigtig godt i hånden og bliver ikke glatte når de bliver våde. Der findes mange mærker og kvaliteter og her skal man vælge det som falder i ens smag. Jeg har selv to favoritliner, da disse er af virkelig god kvalitet og er dejlig bløde i hånden sammenlignet med mange andre mærker. Jeg sælger disse liner i min webshop glad-vovse.dk

Godbidder

Belønning skal der til og man skal medbringe mange godbidder. Gå efter godbidder af en god kvalitet! Du kommer til at bruge mange godbidder, så vælg nogle godbidder som ikke er for usunde eller for hårde for en hvalpemave.
Det bedste er nogle helt bløde godbidder som nemt og hurtigt kan glide ned. Det kan selvfølgelig variere lidt fra hund til hund hvad der hitter. Man kan også sagtens træne på hundens mad, hvis det bare har værdi nok. Ulempen kan være at det så oftest vil være tørre piller, og de glider ikke så hurtigt og nemt ned som bløde godbidder. Til noget træning kan der være en fordel i at have nogle ret store bløde godbidder som ligger godt i hånden og som hunden kan få lov at nappe lidt af.
Medbring gerne lidt forskelligt til træning de første gange, så du finder ud af hvad som fungere for jer.
Husk at hvis godbidder skal have en værdi for hunden – også når der sker alt muligt spændende omkring den, så skal den gerne være lidt sulten. Det er altså en dårlig idé at fodre hvalpen for tæt på at den skal til træning.


Legetøj
Til træning skal du også medbringe legetøj til hunden. Leg er en vigtig del af træning og er bl.a. med til at bygge en god relation mellem dig og din hund.
Du skal udvælge noget legetøj, som du kun bruger til træning/ sammen med din hund. Altså noget hunden ikke har derhjemme udover når du leger sammen med din hund.
Legetøj kan være meget forskelligt og det “bedste” legetøj afhænger både af hunden, hundens alder, dig, samt typen af leg/ træning det skal bruges til.
Til hvalpetræning, vil jeg som opstart anbefale at du finder noget som er blødt og nemt for hunden at bide i. Det kan være en lille blød bamse, en bidepølle, et stykke skind, en gammel strømpe, et viskestykke eller lign. Tænk over at vælge noget legetøj uden “piv” i, da det nemt vil kunne forstyrre de andre hunde (der er nogle bamser fra f.eks. Kong hvor piv er så lavt at det kan være ok).
Det er en fordel at det er noget som både du og hunden kan holde ved samtidig, så I f.eks. kan lave lidt trækkeleg. Jo større/ ældre hvalpen bliver desto mere holdbart skal legetøjet være. Det skal kunne holde til at der laves trækkeleg med det uden at det går i stykker.
Du kan fint udvælge gerne mere end ét stykke legetøj så du har lidt forskelligt.
Eksempler på legetøj












Træningstøj
Du har brug for gode lommer, så du kan opbevare godbidder og legetøj på dig og hurtigt finde det frem. Det helt optimale er en træningsvest eller jakke som er lavet til formålet og dermed er udstyret med gode praktiske lommer.
Hvis du ikke har træningsvest eller jakke og du ikke fra start ønsker at investere i det, så find noget tøj hvor lommerne er rummelige og nemme at komme i. Til godbidder kan man også købe løse godbidslommer eller godbidstasker.
